fbpx

Kom i front med ambitiøse enerigrenoveringer

Almene boligselskaber har muligheden for at gå forrest med energirenoveringer. Og det er oven i købet med favorable priser på grund af de stordriftsfordele ved indkøb og gennemførelse af større renoveringer, der følger med at være store velorganiserede boligafdelinger.

At energieffektivisere boliger fra 60’erne og 70’erne er en lavt hængende frugt i forhold til at få så meget bæredygtighed for pengene som muligt. Det er nemt at sige at alle skal køre i smarte nye el-biler – men der hvor man kan komme rigtig langt for pengene, er ved at efterisolere klimaskærme. På den måde mindsker man energiforbruget og sparer penge på varmeregningen. Efterisolering skaber bedre indeklima, og enerigeffektivisering i boliger giver mindre sårbarhed overfor stigende energipriser.

Mere end hver femte bolig i Danmark er almene boliger. Derfor er der et stort besparingspotentiale, hvis almene boligorganisationer begyndte på energirenoveringsprocessen og gik længere end bygningsreglementet foreskriver og valgte andre standarder som f.eks. passivhus
eller CO2-neutral.

For at forstå potentialet, er det vigtigt at forstå begrebet Non-Energy Benefits. Det omhandler de mange fordele der er ved energieffektivisering, og hvorfor vi skal fokusere på dette. Nogle af fordelene er blandet andet:

  • Bedre samvittighed over for miljøet og klimaet for både brugere og ejer
  • Mindre sårbarhed overfor stigende energipriser
  • Højere ejendomsværdi
  • Bedre indeklima og god komfort
  • Udvendige tiltag signalerer at ejer/bruger gør noget positivt for klimaet.

Hvordan kommer vi igang?

Der vil i en byggeproces altid være besvær forbundet med usikkerhed om valgte løsning; tidsforbrug, besvær ved finansiering, tilbudsindhentning og selve byggeperioden. Derfor er det nødvendigt at vide noget om, hvilke muligheder man har, inden man går i gang med energieffektivisering. I Konsus skaber vi først et overblik gennem en 360° analyse som gengives i en rapport. Her indgår blandt andet grønne regnskaber, som giver et indblik i, hvor der med fordel kan sættes ind, inden man tager kontakt til leverandører.

Brøndby Boligselskab har haft stor gavn af bæredygtig rådgivning fra Konsus. Her har en dybdegående analyse af mulighederne i boligselskabets nuværende faciliteter resulteret i, at de nu kan se frem til at blive mere bæredygtige, og samtidig spare penge i fremtiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og hold dig opdateret på de nyeste bæredygtige løsninger og tiltag