Lokale løsninger skaber global forandring
Sammen kan vi implementere lokale løsninger, der bidrager til at opnå Parisaftalen og FN's verdensmål, ved at reducere klimaaftrykket for rigtig mange danskere.
Tilbage i December 2015 indgik 196 FN medlemslande en juridisk bindende klimaaftale. Klimaaftalen har sat en fælles retning for reduktion i udledningen af drivhusgasser.
Hele 40% skal mængden af drivhusgasser reduceres med i 2030 i forhold til 1990. Det er et ambitiøst mål, som skal sikre at vi holder den globale temperaturstigning under to grader.
For at følge den danske udvikling i udledningen af drivhusgasser, udarbejder energistyrelsen hvert år to rapporter:
En energistatistik til aflæsning af Danmarks udledning af drivhusgasser i et historisk perspektiv
og en basisfremskrivning som viser, hvor meget Danmark forventer at reducere sin udledning af drivhusgasser i fremtiden.
I energistatistikken kan det ses, at vi faktisk har formået at reducerede udledningen af drivhusgasser med 32% i perioden 1990 til 2018.
Her står kvotesektoren for flotte 43%, hvor ikke-kvotesektoren kun står for 17.5%. De danske almene boligselskaber lægger sig desværre i sidstnævnte kategori.
Hvad kan danske almene boligselskaber bidrage med?
Frem mod 2035 skal Danmark reducere sin drivhusgasudledning fra ikke-kvotesektoren med 39% i forhold til 2005.
Derfor er det afgørende at vores boliger bliver mere energi effektive.
Det danske klimaråd og Danmarks grønne tænketank CONCITO peger på, at energirenoveringer i boliger, er en af de bedste måder at reducere udledningen af drivhusgasser på.
Der er desværre mange dårligt vedligholdte almennyttige boliger. 72.000 boliger står i kø til renovering. Heldigvis er der nu blevet afsat hele 30 milliarder til klimarenoveringer.
En fælles grøn byggepulje
Da boligselskaber i høj grad drives efter princippet om egenkontrol, betyder det, at boligselskaberne nu har udsigt til et tag-selv-bord af muligheder for betydelige rådgivnings- og vejledningshonorarer i forbindelse med byggerier og renovering.
Der har nemlig ikke siden 1998 været noget loft over, hvad selskaberne kan putte i egen lomme i den enkelte byggesag.
En bekymring kunne derfor være, om guldregnen fra de 30 milliarder kroner overvejende vil komme de store administrerende boligselskaber, deres organisationsbestyrelser og deres strategiske partnerskaber til gode.
I Konsus har vi bl.a. hjulpet Brøndby Boligselskab med at få lavet forundersøgelser af samtlige fællesvaskerier. Med afsæt i disse rapporter kan Brøndby Boligselskab nu søge om penge til konkrete klimaforbedringer.
