fbpx





Lokale løsninger

Skaber global forandring

Sammen kan vi implementere lokale løsninger, der bidrager til at opnå de globalpolitiske 

tiltag i blandt andet Parisaftalen og FN’s Verdensmål, ved at reducere klimaaftrykket for

rigtig mange danskere.

Tilbage i December 2015 indgik 196 FN medlemslande en juridisk bindende klimaaftale. Klimaaftalen har sat en fælles retning for reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Hele 40% skal mængden af drivhusgasser reduceres med i 2030 i forhold til 1990.  Det er et ambitiøst mål, som skal sikre at vi holder den globale temperaturstigning under to grader.

For at følge den danske udvikling i udledningen af drivhusgasser, udarbejder energistyrelsen hvert år to rapporter:

En energistatistik til aflæsning af Danmarks udledning af drivhusgasser i et historisk perspektiv

og en basisfremskrivning som viser, hvor meget Danmark forventer at reducere sin udledning af drivhusgasser i fremtiden.

I energistatistikken kan det ses, at vi faktisk har formået at reducerede udledningen af drivhusgasser med 32% i perioden 1990 til 2018.

Her står kvotesektoren for flotte 43%, hvor ikke-kvotesektoren kun står for 17.5%. De danske almene boligselskaber lægger sig desværre i sidstnævnte kategori.

Hvad kan danske almene boligselskaber bidrage med?

Frem mod 2035 skal Danmark reducere sin drivhusgasudledning fra ikke-kvotesektoren med 39% i forhold til 2005.

Derfor er det afgørende at vores boliger bliver mere energi effektive.

Det danske klimaråd og Danmarks grønne tænketank CONCITO peger på, at energirenoveringer i boliger, er en af de bedste måder at reducere udledningen af drivhusgasser på. 

Der er desværre mange dårligt vedligholdte almennyttige boliger. 72.000 boliger står i kø til renovering. Heldigvis er der nu blevet afsat hele 30 milliarder til klimarenoveringer.

En fælles grøn byggepulje

Da boligselskaber i høj grad drives efter princippet om egenkontrol, betyder det, at boligselskaberne nu har udsigt til et tag-selv-bord af muligheder for betydelige rådgivnings- og vejledningshonorarer i forbindelse med byggerier og renovering.

Der har nemlig ikke siden 1998 været noget loft over, hvad selskaberne kan putte i egen lomme i den enkelte byggesag. 

En bekymring kunne derfor være, om guldregnen fra de 30 milliarder kroner overvejende vil komme de store administrerende boligselskaber, deres organisationsbestyrelser og deres strategiske partnerskaber til gode.

I Konsus har vi bl.a. hjulpet Brøndby Boligselskab med at få lavet forundersøgelser af samtlige fællesvaskerier. Med afsæt i disse rapporter kan Brøndby Boligselskab nu søge om penge til konkrete klimaforbedringer.